fredag den 12. august 2011

Et kært gensyn

Jeg er for tiden arbejdsløs studerende. 
Jeg kalder mig studerende, da jeg ikke er færdig med min kandidat endnu, men har besluttet mig for at holde pause fra Uni, og komme lidt ud i 'den virkelige verden' i et stykke tid.
Desværre viser det sig, at gode jobs ikke hænger på træerne, 
så strengt taget er jeg vel bare arbejdsløs.
Det gode ved den stilling er, at man får utrolig meget tid på hånden. 
Der skal selvfølgelig søges job, men der er alligevel grænser for hvor lang tid man kan bruge på det hver dag.
Så i går trak jeg stikket, og afsatte en hel dag til en gammel kending:
Hulebjørnens Klan
Det blev et kært gensyn.
Jeg har ikke læst den siden mine præ-teenangeår, og var ærligt talt lidt bange for, den ikke ville leve op til sit gode minde.
Men i læsningen skete der noget pudsigt:
fortællingen om Ayla og klanfolket var lige så spændende som jeg huskede den -
og samtidig kom jeg hele tiden i tanke om, hvor meget jeg havde nydt dén beskrivelse der, og dén episode der, første gang jeg læste den.
Det var en skæg dobbelt-oplevelse, hvor 26-årige Majken og 11-12-årige Majken læste sammen, og nød og morede sig over hinandens læseoplevelse.
Så morsomt og spændende, at jeg slugte hele bogen på én dag.
(Jeg lavede heller ikke ret meget andet.)
Så nu vil jeg få dagens jobsøgningspligter ordnet i en fart, og så smutte ned til min lokale bog-pusher, i håb om at hun har fortsættelsen på hylden: Hestenes Dal.
Mmmm, jeg glæder mig :-)

- Majken

PS. kan ikke lade være med at more mig lidt over, at jeg ikke har læst meget skønlitteratur, på kort tid, som siden jeg besluttede mig for at holde pause fra - mit litteraturstudie....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar